Kreativiteten blomstrer i Dubai

Den 28-årige Louise Ingeman, der er uddannet på Aalborg Universitet, har det sidste års tid haft adresse og arbejdsplads i Dubai. Her møder hun kreative udfordringer og får betroet et ansvar, hun aldrig ville stå med derhjemme. Til gengæld trækker bureaukratiet tænder ud. Og så savner hun regnvejret.

Af Malene Bjerre

”Måske er det allerbedste ved at arbejde i Dubai, at jeg fuldstændig kan koncentrere mig om det kreative – for der er tegnere ansat under mig, som tager sig af rentegningerne,” fortæller Louise Ingeman Jensen, som det sdiste års tid har arbejdet som arkitekt for det delvist danskejede arkitektfirma LWDesigngroup i Dubai. Ørkenstaten, der er et af de syv Forenede Arabiske Emirater, har oplevet et kolossalt byggeboom inden for de sidste 10 år, så der er rigeligt at lave for udenlandske arkitekter. I Dubai står folk fra udviklingslandene i kø for at lave manuelt arbejde til lave lønninger, så arkitekter som Louise tager sig af ideudviklingen og skitserne, mens filippinere laver alt Autocad-arbejdet.

Det gør arbejdet hurtigt og – i hvert fald for arkitekterne – meget tilfredsstillende. Projekterne er hurtigt gennemført, og Louise har på kort tid fået en masse erfaringer med helt forskellige typer byggeri – hun har været med til at tegne på et stort kulturprojekt med museer, musikhus, teater og et universitet og er nu blevet ansvarlig for et nyt designkoncept til en stor hotelkæde, der dækker hele Mellemøsten. Hun kan ikke give ret mange detaljer om projekterne. Konkurrencen blandt arkitektfirmaerne er hård, og de holder kortene tæt ind til kroppen, indtil projekterne er gennemført.

Men hun kan fortælle, at opgaverne er så forskelligartede og flyder så hurtigt igennem tegnestuen, at hun aldrig når at komme til at kede sig. En anden fordel er den helt særlige oplevelse at arbejde uden budget. Faktisk tales der ikke ret meget om prisen på et projekt, fortæller Louise. Kunden kommer og siger: Vi har en grund, og vi vil gerne have jer til at tegne et lejlighedskompleks – få det til at se godt ud! Først bagefter ser de på prisen. ”Det er virkelig dejligt ikke at skulle spare og lade slutresultater blive derefter,” siger hun. ”Jeg oplever det som meget befordrende for min kreativitet at kunne træffe faglige beslutninger i stedet for økonomiske. Spændende og udfordrende”

Karakterløs pengemaskine

Dubai bliver kaldt BLT – navnet på en amerikansk sandwich. Bigger, larger, taller. Og det dækker meget godt Louises opfattelse af den måde, der bygges på i byen, der vokser på alle leder og kanter. I havet, i ørkenen og langt op i skyerne. Dubai er en evig byggeplads og mangler karakter og sjæl, vurderer Louise. ”Kvaliteten af byggeriet er ikke så vigtig. Det skal bare gå hurtigt, overgå noget andet og se godt ud,” siger hun. ”Dubai er blevet en pengemaskine. Der er et skønt område ved vandet i den gamle by, hvor souq’erne og de historiske huse ligger. Det er det eneste kvarter, der har noget af byens gamle sjæl tilbage, men nu vil de rive en del af det ned for at give plads til nye boliger, som der kan tjenes penge på. Det er virkelig kortsigtet.”

Det er ti år siden, Louise første gang besøgte byen, og i dag er det en helt anden by. Men selv om hun ærgrer sig over den manglende sans for planlægning og kvalitet, er det også spændende, at alting går så hurtigt. Det anslås, at en fjerdedel af alle byggekraner i verden befinder sig i Dubai, og man kan næsten se byen vokse fra dag til dag. ”Jeg kan blive helt forpustet over tempoet. Det er hektisk og forvirrende, men også skønt. Alting kan lade sig gøre hernede,” siger Louise.

Men tit får fancy indfald lov at tage overhånd, og man glemmer fuldstændig det funktionelle. Hun beskriver et nyt område, hvor hun tvivler på, at der har været en gennemtænkt masterplan: ”Det er, som om der mangler retningslinjer for området. Mange af bygningerne forholder sig ikke til hinanden og ligger kun med få meters afstand. Det eneste, man føler er planlagt ned til mindste detalje, er infrastrukturen, som ligner en blomst fra oven. Men en vejingeniør ville hive sig i håret over det, for det er enormt irriterende at køre to kilometer, hvor man konstant skal dreje.”

Egentlig kan hun godt lide byggestilen i Dubai. ”I Danmark er trenden meget minimalistisk, og det synes jeg måske kan blive lidt kedeligt,” siger hun. ”Hernede mikser tit de det moderne med det ornamenterede. Det kan være et hus med meget enkle, rene linjer, hvor skodderne er skåret ud i arabiske mønstre. Det synes jeg er fedt. Det er sjovt at bryde det meget stilrene med noget utraditionelt.”

Mystiske masterplaner

Det værste er til gengæld det store papirarbejde. Der skal søges et hav af byggetilladelser hos forskellige instanser, og mange steder er der en masterplan for et område med meget specifikke og indimellem mystiske krav. Hun giver et eksempel fra et af de andre emirater. Her må man bygge lige så mange etager under jorden, som man vil, men man må kun bruge de tre første til parkering, og hvad skal man så egentlig bruge flere til? Desuden må man bygge et vist antal etager over jorden, men det er kun de tre øverste, man må bruge til parkering. Hvordan man så lige indretter bygningen, så bilerne kan komme op til parkeringen på for eksempel 10. etage, er der ingen anvisninger på. Det er en arkitektonisk udfordring. ”Bureaukratiet hernede er absurd og trækker tænder ud i et projektforløb,” fastslår Louise. Det gælder også i privatlivet. Simple ting som at få oprettet en ny bankkonto eller få tilsendt forsikringspapirer kræver et hav af opringninger og stor tålmodighed. En anden udfordring er, at bygherrerne blander sig i helt små detaljer. ”Den der stolpe skal væk, eller det der vindue kan vi ikke lide, siger de måske. Og så skifter de uden videre mening. På det ene møde er de begejstrede, og så på det næste er de vendt på en tallerken, helt uden forklaringer. Det må man bare vænne sig til,” siger hun.

Lang arbejdsuge

Umiddelbart virker forholdene fyrstelige. Louise tjener det, der svarer til en almindelig dansk arkitektløn, og betaler ikke en krone i skat. Hun har givet 75.000 for sin nye firehjulstrækker, og benzinen i OPEC-landet koster under tre kroner literen. Til gengæld er lønnen uden pension, og boligpriserne er skyhøje. Hun og kæresten bor i en lille toværelses til 14.000 kroner om måned. Det kan gå an for unge par uden børn, men det er nærmest blevet umuligt for familier på almindelige lønninger at bo i byen. Og arbejdsforholdene er hårde. Hun arbejder mindst 45 timer om ugen og har næsten en times bilkørsel hver vej, selv om hun bor meget tæt på LWDesigns kontor. Trafikken er endnu et af de områder, byplanlægningen ikke har helt styr på.

Den meget lave timeløn for fremmedarbejdere fra udviklingslande giver et højt serviceniveau. Der er altid nogen, der parkerer ens bil, fylder den op på tankstationen, pakker indkøbsvarerne og bærer dem ud til bilen. ”Selvfølgelig vænner man sig til det efterhånden,” fortæller Louise. ”Og det er da også en luksus. Men egentlig vil jeg helst være fri. Jeg kan bedst lide at klare tingene selv, og jeg får helt ondt i maven over, at man udnytter folk på den måde.”

I den sparsomme fritid er der masser af tilbud. Fra den brølende storby er der ikke mere end en time ud i ørkenen, hvor Louise og hendes venner kører på firhjulede motorcykler i klitterne og laver barbecue. Omans bjerge er heller ikke langt væk, og på østkysten er der koralrev, hvor man kan dykke og se skildpadder, hajer og farvestrålende fisk.

Længes efter regnvejr

Hun regner med at blive i Dubai et år eller to endnu, men vil helt sikkert også hjem til Danmark igen. ”Der er mange ting, jeg længes efter i Danmark,” fortæller hun. ”God dansk ost, min mors flæskesteg og leverpostej. Den slags småting. Overraskende nok savner jeg også det danske vejr. Indimellem kunne jeg virkelig godt tænke mig at sidde indenfor med kakao og nybagte boller, mens regnen siler ned udenfor.” Men ikke mindst savner hun strukturen og organiseringen i det danske samfund. ”Jeg glæder mig til at komme hjem og arbejde under overskuelige og ordnede forhold. Jeg har lært enormt meget hernede, men det bliver skønt at komme hjem og tegne en stille og rolig villa med nogle fede detaljer. I længden er det ikke tilfredsstillende at slå et tårn op, bare fordi det skal sælges. Jeg vil gerne lave noget, der skiller sig ud. Og hernede skiller alting sig ud.”

Bragt i Arkfokus, december 2008

Dette indlæg blev udgivet i Arkfokus, Dubai og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s