Kejsersnit går ud over børnene

Angst, aggressivitet og ondt i nakken. Det er nogle af de langtidsvirkninger, behandlere oplever hos børn, der er født ved kejsersnit. Og dem bliver der flere og flere af. Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort tal, der viser, at næsten hver fjerde kvinde i Danmark nu føder ved kejsersnit.

Af Malene Bjerre

”Du er da vist et kejsersnitbarn,” siger Gisela Rau til pigen på briksen, der er kommet, fordi hun har ondt i nakken. ”Ja,” siger pigen forundret. ”Hvor ved du det fra?” Men Giselas hænder er ikke i tvivl. Hun kender tegnene: spændingerne, især i nakken, kroppen, der ikke arbejder med i behandlingen, problemerne med at dreje hovedet.

Gisela Rau er fysioterapeut og pædagog og i gang med at uddanne sig til osteopat – det er en behandler, der har særlig forstand på bevægeapparatet. Hun har praksis i både Åbenrå og Odense, og som led i et samarbejde med de tyske skoler i Sønderjylland behandler hun problembørn, der har haft vanskelige fødsler.

Kejsersnitbørnene er tydeligvis en gruppe for sig, siger hun. ”Når jeg får et barn i hænderne, der er født på normal vis, drejer han hovedet, når jeg rører ved hans nakke. Det gør kejsersnitbørn ikke. De ligger helt stille. Jeg kan mærke, at kroppen er fyldt med spændinger, men det er, som om børnene ikke er i stand til at hjælpe til med behandlingen.”

Rives ud af maven

Og det er der en grund til, hævder amerikaneren Jane English, der er ph.d. og har forsket i, hvad det betyder for børn at blive født ved kejsersnit. I artiklen ”Being Born Caesarean” beskriver hun de fysisk og psykiske konsekvenser, det kan have for barnet, at det ikke bliver født normalt. Den almindelige fødsel varer som regel adskillige timer. Barnet bliver presset af veerne, men det er et tryk, der er fordelt over hele kroppen, og der er pauser ind imellem. Barnet er selv aktivt og har god tid til at forberede sig på, at der er ved at ske noget nyt. Desuden hjælper veerne til med at få fostervandet ud af lungerne, så barnet kan trække vejret, når det er blevet født.

Det planlagte kejsersnit – det vil sige et kejsersnit, hvor moren ikke har haft veer – er en helt anden uforberedt oplevelse for fosteret. Det ligger og skvulper rundt i morens mave, og så pludselig flænses maven op, og en hånd tager hårdt fat om det. Jordemoderens tommelfinger bliver stukket ind i munden på barnet, der trækkes ud i et skærende lys og lægges hen på et bord for at få suget fostervandet ud og blive vasket og gjort i stand. Trykket fra hånden på det bløde barnehoved og ned på rygsøjlen er kolossalt: Et barn på fire kilo udsættes for et tryk på mindst otte kilo. Det kan give de fysiske skader, Gisela Rau mærker i sin praksis, og Jane English siger, at det også påvirker barnets personlighed. Det oplever et pludseligt angreb udefra, og det kan gøre barnet angst, aggressivt og konfliktsøgende. Samtidig kan det betyde, at det fremover forventer, at initiativer skal komme udefra. Barnet har nemlig ikke haft den grundoplevelse, det er for barnet at kæmpe sig gennem en krise og opnå, at der kommer noget godt ud af det.

Uklar årsagssammenhæng

Arne Høst er ledende overlæge på Odense Universitetshospital. Han mener bestemt ikke, at kvinder skal få foretaget kejsersnit, bare fordi de ikke har lyst til at føde. ”Det øger risikoen for blødninger og infektioner hos moren, og hos de nyfødte børn ser vi flere luftvejsproblemer hos kejsersnitbørn,” siger han. Til gengæld er Arne Høst noget mere skeptisk over for de langtidsfølger, som Jane English peger på. Det er nemlig meget svært at undersøge årsagssammenhængen, forklarer han. ”Det kan da godt være, at kejsersnitbørn forventer, at andre løser problemerne for dem. Men det er ikke til at sige, om det skyldes selve indgrebet. Måske har moren fået foretaget kejsersnit, netop fordi hun har svært ved at håndtere problemer, og så har hun videregivet det mønster til barnet gennem opdragelsen,” forklarer han.

Forældrene bliver svigtet

Men Gisela Rau er ikke i tvivl om, at der er en direkte sammenhæng. ”Jeg kan meget ofte mærke på kroppen, om et barn er født ved kejsersnit. Og børnene bliver jo sendt videre til mig, fordi der er problemer med dem i skolen. De bliver måske aggressive, eller de kan ikke sidde stille og koncentrere sig.” Men efter nogle behandlinger oplever hun, at kroppen ændrer sig. ”Den bliver blød, og spændingen giver efter. Barnet begynder at kunne dreje hovedet, og kroppen giver respons på en helt anden måde. Og så bliver barnet langt mere roligt. Det betyder, at han kan koncentrere sig i skolen og er meget mere åben.”

Hun forstår godt Arne Høsts indvendinger. ”Selvfølgelig skal virkningerne dokumenteres videnskabeligt, men det burde lægerne så gå i gang med, ” lyder hendes opfordring. ”Jeg synes, man svigter forældrene ved ikke at fortælle dem, hvilke konsekvenser der er ved kejsersnit. Et kejsersnit kan være helt nødvendigt, men så må man forberede forældrene på, hvad de skal lægge mærke til bagefter, så barnet kan komme hurtigt i behandling.”

Bokse:

Fakta om kejsersnit:

I 1973 blev knap 5 % af alle børn født ved kejsersnit.

I dag er tallet steget til 23 %. I omkring 12 % af tilfældene sker indgrebet på morens ønske, dvs. uden at en læge har anbefalet det.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Kejsersnitbørn har tit:

  • Luftvejsproblemer
  • Ondt i nakken
  • Problemer med at dreje hovedet

Psykisk kan de være:

  • Angste
  • Aggressive
  • Grænsesøgende
  • Passive ift. at løse problemer

Kilde: Jane English: Being Born Caesarean (1994)

Bragt Dagens puls, januar 2008

Dette indlæg blev udgivet i Dagens puls og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s