Fordommene forsvinder, når man bliver venner

Indvandrere på efterskolerne giver bedre integration, men hvordan tager skolerne bedst imod den nye elevgruppe? Læs de gode råd her.

Af Malene Bjerre

Oversæt hjemmesiden til et par indvandrersprog. Spørg til familiens velbefindende, før I går i gang med forældresamtalen. Forbered eleverne på, at deres pas bliver tjekket ekstra grundigt, når I er på udlandsrejse, og lov dem, at I ikke tager hjem uden dem. De gode råd står i kø, når efterskoler med flytning/indvandrer-elever bliver bedt om at give deres erfaringer videre. De kommende år vil antallet af elever med anden etnisk baggrund sandsynligvis stige fra de kun cirka 200, der i dag findes rundt omkring på de danske efterskoler. Efterskoleforeningen har nemlig fået 5,5 millioner fra satspuljemidlerne til at støtte denne elevgruppe, og heraf er de 3,8 millioner stipendier. Den enkelte elev kan få et tilskud på omkring 19.000 kroner til sit ophold.

Eisbjerghus Efterskole i Nørre Åby er en internationalt orienteret skole med fokus på kulturel mangfoldighed. Derfor har det været oplagt for skolen at få elever med en anden etnisk baggrund, og de har gode erfaringer med det.

”Danmark er et multikulturelt samfund, og det skal vores elevgruppe helst afspejle,” siger forstander Lars Tegen. ”De fleste af vores dansk-danske elever har aldrig haft en ven, der var indvandrer. Det har de fået nu, og det har fjernet deres fordomme.”

Praktiske løsninger på praktiske problemer

Eisbjerghus har i mange år haft grønlandske elever og i de sidste par år også elever med anden etnisk baggrund. Fra næste år har skolen også en gruppe fra Sydslesvig. Forstanderen oplever, at eleverne har udviklet deres tolerance og er blevet gode til at finde løsninger på de særlige udfordringer, der opstår. ”For nogle år siden havde vi en pige fra Afghanistan, der gerne ville bede fem gange om dagen. Hun boede på tremandsværelse, og de tre piger fik lynhurtigt ordnet det sådan, at de to gik deres vej i de fem minutter, det varede,” fortæller Lars Tegen. I det hele taget er det hans erfaring, at der skal praktiske løsninger til de praktiske problemer. Maden er f.eks. slet ikke noget problem. Ligesom skolen tilbyder vegetarmad, laver køkkenet bare kylling eller oksekød til dem, der foretrækker det, når der er svinekød på menuen. Og da muslimske Din gerne ville holde ramadan i år, fik han en nøgle til køkkenet, så han kunne gå ind og få noget at spise, inden solen stod op, og igen efter at den var gået ned. I det hele taget skal der ikke gøres noget problem ud af de tosprogede. ”Vi vil gerne have, at de ikke fremstår som ’de anderledes’. Vi tror på, at vi skal tage dem til os og møde dem med de særlige behov, de nu har – ligesom det gælder for alle elever.”

Tydelige forventninger

Samtidig siger forstanderen for Eisbjerghus, at der kan være nogle særlige udfordringer, ikke mindst med deres familier. ”Vi må nok indrømme, at vores forældresamarbejde meget henvender sig til typiske danske middelklassefamilier. Vi tager det som en selvfølge, at begge forældre møder op til arrangementerne og deltager i forældresamtalerne. Men det er ikke en selvfølge i alle familier. Der vil vi gerne være mere tydelige og gøre vores forventninger til forældrenes opbakning klar,” siger han.

Desuden har skolen gjort sig den erfaring, at der ikke må være for mange med samme baggrund. ”Et år havde vi otte grønlændere, fire piger og fire drenge. Det var for mange. De dannede deres egen lille gruppe og blev ikke integreret i elevflokken,” siger Lars Tegen. ”I dag sørger vi for, at der ikke er mere end to-tre elever fra samme område.”

Eleverne har en forhistorie

Det sidste er Sonja Holst, der er lærer på Gram Efterskole ikke enig i. Skolen har gennem de sidste fire år målrettet arbejdet på, at ti procent af eleverne skal have flygtning/indvandrer-baggrund, ligesom det gælder for resten af Danmark. Det er lykkedes nu, og skolen har hvert år omkring ni-ti flygtning/indvandrer-elever, nogle andengenerationsindvandrere og ni grønlandske elever. ”Det er en mangfoldighed, vi er rigtig glade for,” siger hun. ”Vi synes, vi har plads til dem, og får et stort udbytte ud af at have dem.” Hun ser de problemer, der ind imellem opstår, som en udfordring, der skal løses. ”Det er vigtigt at have sans for den forhistorie, eleverne kommer med. Sommetider lægger nogle af drengene f.eks. ud med at sige, at de ikke gider lave pigearbejde, dvs. deltage i rengøring og madlavning. Så snakker vi med dem om, hvorfor den slags hører med til et fællesskab, og vi viser dem rent praktisk, hvordan man gør. Så er modstanden hurtigt overstået.”

Svinekød er klamt

Omvendt skal skolen også være indstillet på at komme eleverne i møde. I starten var køkkenpersonalet ikke opmærksom på, at muslimske elever kan have problemer med ikke bare at spise svinekød, men også at røre ved det i køkkenet. ”De synes virkelig, det er klamt. Men det er jo den letteste sag af verden at sætte dem til at lave salatbar i stedet, så det gør de nu,” fortæller Sonja Holst.

Gram Efterskole har særlige timer i dansk som andetsprog til de elever, der har brug for det. Der får eleverne sprogundervisning, og de får den forforståelse, de mangler for at kunne deltage på lige fod med de dansk-danske elever. Det kan f.eks. være relevant, hvis klassen arbejder med fædrelandssange eller en tekst, der henviser til en lignelse fra Bibelen. ”Og så behøver det jo ikke altid være særlige danske eller kristne tekster, vi henviser til,” fastslår Sonja Holst. ”Tit kan det være lige så relevant at bruge Koranen.”

 

Sideartikel: ”På efterskolen lærer man at have det godt”

Din synes stadig, at hippier ser mærkelige ud, men efter et år på efterskole har han lært, at man godt kan snakke med dem alligevel.

”Før hadede jeg, når nogen provokerede mig. Det gør jeg stadig, men jeg har lært at tage det stille og roligt. Jeg tænker: Det er lige meget, og så går jeg bare min vej.” Din er 16 år og kommer fra Afghanistan. Han har taget 9. klasse på Eisbjerghus Efterskole og siger, at det har været det bedste år i hans liv. Det skyldes dels det faglige udbytte, men især det sociale. ”I folkeskolen havde jeg selvfølgelig nogle danske venner, og jeg var også sommetider hjemme hos dem, men alligevel forstod jeg ikke hele deres liv. Det gør jeg på en helt anden måde nu, fordi vi lever så tæt. Jeg ved, hvad der foregår i deres liv, og hvordan man gør dem glade,” forklarer Din. Nogle af eleverne er blevet til rigtig gode venner for ham, resten snakker han bare med, men det er også noget nyt for ham. ”Før kunne jeg ikke lide sådan nogle langhårede hippier. Jeg synes, de var mærkelige. Nu kan jeg sagtens snakke med dem. De ser stadig mærkelige ud, men jeg tænker bare: Og hvad så?”

”Det er også deres værelse”

Accepten går også den anden vej. Han oplever, at de andre elever er åbne over for hans muslimske tro. ”Da det var ramadan, kom mange og spurgte, hvorfor jeg ikke måtte spise om dagen,” fortæller han. ”Når jeg så forklarede dem det, sagde de: Okay, fint nok. Og så lod de være med at spise noget lige foran mig.”

Andre ting er lidt mere besværlige for ham. Han ville egentlig gerne bede fem gange om dagen, men han kan ikke lide at sende sine to værelseskammerater ud. Så gør han for meget opmærksom på sig selv, og det er jo også deres værelse, understreger han. Men det er okay, han beder bare, når han kan komme af sted med det.

Sammen med syv andre er Din udvalgt til det korps af rollemodeller, som Efterskoleforeningen sender ud til skoler og lektiecafeer for at fortælle, hvordan det er at være på efterskole. Han ser det som sin vigtigste opgave at forklare indvandrerforældrene, at deres børn ikke bliver ballademagere af at gå på en efterskole. Det gør de nemlig ikke. ”Tværtimod,” siger han. ”På efterskolen lærer de at have det godt.”

Boks 1

Praktiske løsninger på praktiske problemer:

  • Tilbyd halalslagtet kød og alternativer til svinekød
  • Lad elever, der gerne vil holde ramadan, få adgang til køkkenet mellem solnedgang og solopgang
  • Sæt forhæng op i fælles baderum, og reserver eventuelt værelser med bad til indvandrerpiger
  • Vær opmærksom på, at I får ekstra støtte til flygtninge-/indvandrerelever, som kan bruges til de udgifter, der kan være forbundet med dem

Boks 2

Kom indvandrerforældrene i møde:

  • Ring til dem og forklar, at det er meningen, de skal deltage i forældrearrangementerne
  • Organiser arrangementerne på en måde, så de også får noget ud af det
  • Tal jer ind på hinanden til forældresamtalerne, inden I går i gang med selve samtalen. Spørg til lillesøster og den onkel, der skal giftes. Brug evt. tolk
  • Oversæt dele af hjemmesiden til de store indvandrersprog

Boks 3

Skab et mangfoldigt miljø

  • Sæt særlige pladser af til flygtning/indvandrer-eleverne, og giv integrationskonsulenten i Efterskolernes Sekretariat besked om pladserne.
  • Send en lærer på arabiskkursus (eller et andet stort indvandrersprog). Det er et godt signal at kunne bare en lille smule
  • Tilbyd dansk som andetsprog til de elever, der har brug for det. Det gives der et særligt tilskud til.
  • Lad en særlig kulturmedarbejder være kontaktperson for eleverne. Vær især opmærksom på dem i starten, og spørg om der er noget, de har svært ved at forstå.
  • Sørg for, at alle skolens ansatte har en positiv holdning til integration. Køkkenpersonalet og pedellen har også berøring med eleverne
  • Gør jer umage med at udtale elevernes navne ordentligt
  • Køb masser af ordbøger, også f.eks. tyrkisk-engelsk
  • Vær ikke berøringsangste. Spørg løs: Hvad tror I på? Hvorfor beder I? Hvordan er I kommet hertil?

Bragt i Efterskolen, oktober 2008

Dette indlæg blev udgivet i Efterskolen, Indvandrere, Skoler og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s