Du kom med alt det der var dig

KLUMME: Malene Bjerre og hendes mand har tre gange sendt en lidt skole- og familietræt teenager af sted på efterskole og hver gang fået en voksen og harmonisk pige hjem igen. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort, siger hun.

Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!
(Jens Rosendal: Forelskelsessang)

Vi sidder i samlingssalen. Det er vores ældste datters første dag på efterskolen, og jeg kan slet ikke synge med, fordi jeg har sådan en stor klump i halsen. Det er en blanding af rørelse over alt det, der venter hende, og også lidt sorg over at skulle undvære hende. Da resten af familien sidder og spiser morgenmad derhjemme næste dag, har vi helt ondt i maven, når vi tænker på hende. Hvem sidder hun mon sammen med, og hvad får de at spise? Hvordan er hendes værelseskammerat, og kunne hun godt falde i søvn? Eleverne må ikke have mobil på skolen, så vi kan ikke engang spørge hende, men må nøjes med at tænke på hende og stole på, at hun er i gode hænder. Først på tredjedagen ringer hun hjem, glad i stemmen og fyldt med ting, hun skal fortælle. Vi beslutter os for, at det nok skal gå. Der er heller ikke andet, vi kan gøre.

Når min tredje datter skal hentes hjem fra sit år på samme skole, kommer jeg til at sidde der igen. Jeg ved, at vi igen skal synge Jens Rosendals forelskelsessang, for det gør vi altid, og jeg ved, at jeg igen ikke vil kunne synge med. Jeg vil sidde og bide mig hårdt i underlæben, for det ville virkelig være for pinligt, hvis jeg som mor hyler om kap med eleverne, der skal tage afsked, men jeg kunne sagtens gøre det. Af stor glæde og taknemmelighed over alt det, vores døtre og vi som forældre har fået ud af deres år på efterskolen:

  • De er blevet til tre glade, positive og sociale piger, der har lært at indgå i et fællesskab med andre, der er meget forskellige fra dem selv. Det er det allervigtigste. De er selv blevet taget imod med deres særheder og har lært at tage imod andre.
  • De har oplevet et år med fuld knald på deres personlige udvikling – i trygge rammer.
  • De har kunnet kaste sig over faglige områder, der ikke har været lagt vægt på i deres folkeskole. På vores efterskole har det været foto, video og musik.
  • Og vi har slet ikke mistet dem, tværtimod – selv om de undervejs har insisteret på at kalde efterskolen for ’hjem’. Vi har fået dem igen på en ny måde, fordi efterskolen har lært os at give slip på dem. Vi har opdaget, at de er blevet store og kan en hel masse. Og de har opdaget, at de egentlig godt kan lide os.

Med Jens Rosendals ord har de haft et år, hvor alting råbte: Lev det, og det er nogle totalt livsduelige piger, vi har fået hjem. Hold da op, hvor har det fyldt i vores prioriteringer, ikke mindst økonomisk. Men det er også det bedste, vi nogensinde har gjort, for dem og for os selv.

Dette indlæg blev udgivet i Efterskolen, Skoler. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s